Hvert år dør 4.000 mennesker i brandulykker i Europa. Det er vores opgave at bringe tallet ned!
Brand i bygninger og tekniske anlæg koster mange menneskeliv. Hvert år dør 4.000 mennesker i Europa som følge af brand1. Selvom CPR-klassifikationen muliggør en bedre vurdering af brandsikkerheden, er mange af de nationale bestemmelser vedrørende brandsikkerhed ikke fulgt med.
Det stigende antal kabler medfører en høj risiko for spredning af branden, hvis de valgte kabler er af den forkerte type. Derfor anbefaler Europacable kabler med lav brandrisiko til bygninger med høje sikkerhedskrav.
1 Bulletin of Fire Statistics nr. 29 April 2014, Geneva Association
Gennemskuelig klassifikation vedrørende reaktion på brand. Nu er det nemt at vælge!
Byggevareforordningen (CPR) fastlægger en fælles teknisk terminologi for vurdering af byggevarers ydeevne. Den sikrer, at fagfolk, offentlige myndigheder og forbrugere har adgang til pålidelige oplysninger, så de kan vælge det rette kabel, der passer til bygningens brandrisiko.
CE-mærkning og ydeevnedeklaration er afgørende.
Lær dem at kende!
CE-mærkningen er et lovkrav, som bekræfter, at et produkt er i overensstemmelse med alle relevante direktiver og forordninger. CE-mærkning i medfør af CPR kræver, ud over selve CE-mærket, at der medfølger oplysninger om produktet, dets certificering og dets ydeevne.
Ydeevnedeklarationen (DoP) er producentens bekræftelse af produktets ydeevne og skal være underskrevet af den ansvarlige producent. Producenten skal desuden gøre ydeevnedeklarationen tilgængelig på et letforståeligt sprog eller på det sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor produktet markedsføres.
Det er tid til at vælge det rette kabel!
CPR er også dit ansvar!
Uanset hvad din rolle er i kabelforsyningskæden, har du et klart juridisk ansvar for sikkerheden i tilfælde af brand og et ansvar for at sikre overensstemmelse med CPR, som forpligter grossister, ordregivere og installatører i Den Europæiske Union til at forhandle, foreskrive og installere kabler fremstillet af kabelproducenter i overensstemmelse med den harmoniserede standard EN 50575.